Kort efterårstur i Gribskov

Med udsigt til en weekend med fint vejr er det bare afsted. Denne gang på MTB til den lokale Gribskov her nord for Hillerød. Destinationen havde jeg tænkt skulle være den fine lejrplads lige syd for Kagerup, ved Pøleåen. Den kan findes hos Skov- og naturstyrelsen ved at følge dette link.

Pakning

Først skal der jo pakkes. Cykeltasker er ikke lige sagen til MTB, så derfor bruger jeg en 45 liters Häglöfs letvægtsrygsæk.

Jeg synes det er nemmest at huske alting hvis jeg tænker på det under overskrifterne ‘sove, spise, bo’.

Sove

En 3-sæsoners sovepose, et solidt liggeunderlag og et bivuakovertræk burde kunne gøre det.

  

Soveposen pakkes i vandtæt pakpose og lægges nederst i rygsækken sammen med bivuakovertrækket som bare rulles sammen. Liggeunderlaget spændes uden på rygsækken.

Jeg har haft selvoppusteligt liggeunderlag, men er faktisk gået tilbage til skumfidusen. Det selvoppustelige er lækkert men punkterer desværre ofte når man godt kan li’ at ligge ved bålet.

Spise

Hvis der kan fyres op i et godt bål er det jo bare det bedste når man laver mad! Til at fyre op med har jeg lidt imprægneret savsmuld, et par optændingsblokke, et metal-tændstik, en lille bøtte med tændstikker og svovl, en engangslighter og en lille skarp foldekniv.

Den lille skarpe kniv kan bruges til at lave fjer-pinde (feather sticks - her kan man se Ray Mears bruge teknikken). Når der ikke kan findes tørt kvas, dødt birkebark eller lignende til at starte bålet med er fjerpinde løsningen.

…men i nødstilfælde har jeg en mini gasbrænder og en lille gasdåse med.

Jeg bruger på den korte tur en titanium kedel til at lave maden. det fungerer godt – på den primitive måde. Man kunne jo spise direkte af kedlen, men det er dog alligevel for primitivt, selv for mig…så derfor har jeg et spisesæt med, en foldekop og en titanium folde-ske.

Nu er det jo ikke alverden der skal med på én overnatning – aftensmad, morgenmad og lidt frokost næste dag. Her har jeg valgt tørret kød, pulver kartoffelmos, løg og gulerødder til aftensmaden. Det tørrede kød rækker osse til en lille frokost næste dag. En bøtte med müsli til grød om morgenen – med æble, rosiner og dadler i små stykker bliver det lækkert. Desuden er der frugtstænger, kaffe og en lille én til. Jeg har i alt 1,7 liter vand med på turen, men kommer nok til at fylde flaskerne op igen ved en vandpost undervejs, så jeg samlet bruger ca. 3 liter drikkevand på turen.

Skulle der vise sig en mulighed for at supplere den medbragte mad med lidt friske proteiner, har jeg medbragt fiskeudstyr. En 4-delt spinnestang på 8 fod med kastevægt 5-20g, et lille hjul med .22 nylonline, et par wire-forfang (til gedderne) og en boks med diverse agn til sø og å fiskeri.

 

Det nærmeste sted på denne tur er Strødam Engsø, der både er fuglereservat og har frit fiskeri.

Bo

Oftest er det foretrukne for mig en presenning. Så er man tættest på naturen, får al den friske luft man kan trække ned i lungerne og kan ligge ved bålet. Telt er selvfølgelig rarest hvis vejret er dårligt eller man befinder sig i et område helt uden træer eller andet ly.

En ekstra line er god hvis de monterede barduner ikke rækker.

 

Jeg har ikke teltpløkker med, hvis der er brug for det laver jeg dem på lejrpladsen. Knobet er et ‘Siberian hitch’ eller en slipknude på dansk. Den er god, især når det er koldt, da den er nem at binde med handsker på.

Når lejren skal sættes op er det godt at have lidt håndredskaber med. En god lille økse, en folde-sav og en god dolker som regel nok.

 

Så er der næsten afgang…

Rygsækken er pakket cyklen klar og så afsted. Forresten når man nu er på cykel, er det jo fornuftigt at have lidt lappegrej med…og en pumpe, dæk-jern og folde-værktøj. Og husk osse lygterne og hjelmen…

 

Og førstehjælpen! Her består den af et sæt forbindspakker, en rulle plaster, støttetape, smertestillende piller (alm. styrke), nål, insektmiddel, flåt-tang. Hov, der mangler jo compeed til vabler…nå det går nok – det er jo en cykeltur.

Lejren

Vel ankommet går jeg igang med at samle brænde og finde grene til pløkker og stænger til presenningen. Når presenningen er rigget til tænder jeg bålet. Så er lejren gjort klar!

 

Når man gerne vil tage en slapper og det er koldt ude skal man huske at bruge sin sovepose. Selvom man har bålet kan man godt blive kold på den side der vender væk fra flammerne. Det hjælper soveposen på – bare husk at smide skoene først… Aaaahhhh, ro på, zzzzZZZZzzzZZZZZzzzzzz…

Noget der er godt på turene i den kolde tid er ekstra sokker, vanter og hue til at have på i lejren. Her har jeg desuden et lændestykke i uld, som varmer ekstra hvis man er øm.

Hvad skal man lave derude

Når man nu har fået luren overstået så venter der mange oplevelser i skobven. Har man lyst kan man f.eks. gå ud og finde orienteringsposter – Orienteringsklubben FIF har sammen med Hillerød kommune og Skov- og Naturstyrelsen lavet en mappe med kort og klippe-ark til de 130 poster. Her er nr. 75 – jeg siger ikke præcis hvor haha.

Posted in Fritid, Natur, sportsfisker, Ude hele året | Leave a comment

kanosjov.dk

kanosjov.dk.

Posted in Fritid | Leave a comment

Boats, Dories and other Watercraft at FreeWoodworkingPlan.com

Boats, Dories and other Watercraft at FreeWoodworkingPlan.com.

Posted in Ikke kategoriseret | Leave a comment

Zen Alcohol Stoves – Pot Stands

Zen Alcohol Stoves – Pot Stands.

Posted in Fritid | Leave a comment

Skilleveje.dk

Lånte idag bogen Skilleveje af Bo Østlund med en række fortællinger fra barndommens gade. Egentlig fordi et par af de ‘celebrities’ der optræder med deres historie interesserer mig i forvejen – f.eks. sangeren Allan Olsen.

Jeg kan varmt anbefale bogen da der er flere gode indblik i personer man troede man kendte fra medierne, som åbner for andre sider.

Læs den…og bliv berørt og lidt klogere på livet.

(kig osse på hjemmesiden www.skilleveje.dk)

Posted in Bøger | Leave a comment

Aldersgrænser i computerspil

Der findes en del resourcer på nettet hvor man kan vurdere de computerspil ens børn plager om at få lov til at spille.

Desuden kan man altid gå på youtube – der findes tonsvis af videoer med scener fra de forskellige spil. Så kan man vurdere indholdet før man køber. Det kan børnene jo så osse! 

Hvis man har mulighed (f.eks. med Windows 7) kan man aktivere forældrekontrol på børnenes brugerprofiler og således dæmme op for det meste.

Her er nogle af de steder jeg tjekker før jeg slipper mine børn løs på et nyt spil:

Entertainment Software Rating Board

http://www.esrb.org/index-js.jsp

What They Play

http://www.whattheyplay.com/

GamerDad

http://www.gamingwithchildren.com/

Der er flere aspekter omkring spillenes egnethed ift. børn. Der er selvfølgelig den umiddelbare grafiske fremstilling af vold, mængden og graden af diverse bandeord, seksuelle hentydninger osv. Men så er der i flere og flere spil muligheden for at chatte eller tale via headset med de andre spillere – her kan man komme ud for sprogbrug og emner der slet ikke dækkes af den officielle aldersgrænse.

Posted in Familie | Leave a comment

Hvordan man fanger en fisk

Der er mange måder at fange fisk på. Min indgangsvinkel er fritidsfiskerens.

Jeg har fisket i ferskvand og saltvand. I Havet, på kysten, i åen, i søen, i elven. Kun 1 gang i en put&take fiskesø. Aldrig fra isen, men det kan jo komme.

Skalle fra den lokale Strødam Engsø i Hillerød

Skalle fra den lokale Strødam Engsø i Hillerød

For mig er nøglen til at fange fisken at kende fisken. Hvis man ved hvad den kan lide at spise, hvordan den spiser, hvor den finder sin mad, hvordan den følgerne årstidernes gang – så har man en fair chance for at få bid.

Så er der alt det andet med grej, knuder og teknik. Man er vel en grej-nørd!

Fra det mest simple: en krog, en line og et par småting der alligevel ligger og flyder (en mønt med hul, en møtrik, en korkprop, en sodavandsdåse). Til det mest sofistikerede fluefiskergrej med dyr blærerøvseffekt, flot finish og perfekt finfølelse i udførelsen af flotte kastebevægelser og perfekt præsentation af en døgnflueimitation for en sulten ørred.

Fjæsing fanget på sjællands nordkyst

Jeg fanger kun de fisk vi kan spise i familien. En del ture ender med at vi bare får en god oplevelse med hjem i fisketasken – det er i sig selv det hele værd.

Stalling

Stalling fra Ammeråen ved Østersund i Sverige

Posted in Fritid | Leave a comment

Photo editor online

Photo editor online – Pixlr.com edit image.

Til at redigere billeder online, ser OK ud…når man nu engang er for utålmodig og/eller for nærig til Photoshop…

Posted in Foto, Om blogging | Tagged , | Leave a comment

Der skal da være billeder på en blog, ikke?

How to Make a Photo Collage Banner for Your Photoblog or Website.

Der skal da være billeder på en blog, ikke? Så prøver jeg at lave lidt collage, med forskellige emner…

Posted in Om blogging | Tagged , | Leave a comment

Hej Verden!

Velkommen til WordPress. Dette er dit første indlæg. Du kan rette eller slette det, og derefter er det bare om at begynde at blogge!

…OG så er det vel bare om at blogge løs. Siden det er min helt egen blog så synes jeg den skal handle om MIG!

:-D

Jeg vil skrive om mine børn, parforhold, motion, natur, IT, Gør-det-selv, arbejde – og især om hvad der får det hele til at hænge sammen.

Mest vil jeg skrive for min egen skyld og være lidt ligeglad med hvem der læser med. Sådan en slags halvoffentlig dagbog.

kh (til mig selv…foreløbig)

Martin

Posted in Om blogging | Tagged | 1 Comment