Her følger dagbogen fra min Anarjohka tur. Det blev en tur med både en del anstrengelser og mange fantastiske naturoplevelser. Turen startede i Kalmakaltio i syd og endte i Inari i nord. Jeg krydsede grænsen fra Finland ind i Norge og vandrede og padlede igennem Anarjohka nationalpark og krydsede tilbage til Finland til sidst.
Anarjohka er urørt vildmark, her er ingen stier og ingen varder eller skilte. Kun natur. Motorfærdsel er helt forbudt, undtagen for samer med rendrift. Færdes man her er det med ekstra opmærksomhed omkring sporløs færdsel.
Fredag 8.8, afgang
Afgang kl 15 fra arbejdet i Lyngby. Hvis jeg i løbet af dagen kom i tanke om noget glemt, vil jeg nemt kunne hente det hjemme – en Hudson Bay start som de gamle kano folk sagde.
Nordover på E4 og stopper ved 22-tiden syd for Södertälje. Ok nat på rasteplads.
Lørdag 9.8, igennem Sverige
Op og afsted med det samme. Morgenmad ved Lövsta Kalkbrott, et kvarters kørsel væk fra E4. Fint sted.
Videre nordpå med pauser til kaffe, frokost, lufteture og aftensmad. Ender på Killingsand strand, hvor rigtigt mange autocampere er samlet. Jeg finder en rolig plet lidt væk.
Søndag 10.8, ind i Finland
Fin nat og tidligt morgenbad fra klipperne. Ostemad og te til morgenmad og så afsted.
Der er god tid i dag så jeg stopper i Piteå og besøger den såkaldte kirkeby, som er på verdensarvslisten. Tidligere kom folk rejsende langvejs fra til højtiderne og blev boende f.eks. i påsken. Derfor opstod en lille by med simple, små træhuse rundt om kirken. I dag er ca. 400 bevaret. Desværre var selve kirketårnet ved at få nyt puds på gammeldags måde, så det var helt tildækket. Eller var det et moderne kunstværk?
Videre nordpå, krydser polcirklen, når over grænsen til Finland og finder en fin rasteplads i skoven ved nationalparken Pallas-Yllästunturi.
Mandag 11.8, turen starter rigtigt
Dejlig dag! Morgenmad på rastepladsen og morgenbad i søen Pallasjärvi. Ankommer hos Marika og Lasse ved 10-tiden og Marika kører mig ud til enden af vejen ved Kalmakaltio og sætter mig af. 4 timers vandring i vidunderligt landskab – bakket, sandet, åbent, lave birketræer og enebuske. Jeg følger sporet efter de små ATV køretøjer nordpå og slår lejr ved en lille unavngiven sø. Vi støder på en del rensdyr som Milton er nysgerrig på, men ikke vild.
Aftensmaden er en færdigret fra REAL, Chili sin carne – helt ok, fin smag.
Rygsækken er meget tung, fuldt pakket med al mad, udstyr og packraft mv. Det kan mærkes. I morgen skal vi videre nordpå med en vejrudsigt der siger regn i nat men opklaring fra kl 10.
Tirsdag 12.8, ind i Norge
Ganske rigtigt en regnfuld morgen. Blev liggende i teltet til kl. 10, så morgenmad kl. 11 og begyndte at pakke sammen da regnen stoppede lidt efter 11.30. Afsted kl 13.
Morgenmadsblandingen ‘Børgegrøt’ (inspireret af Børge Ousland) smager fortræffeligt! Det er havregryn, tørmælk, moscovado sukker og rosiner – kan spises kold eller koges til grød. Den oprindelige opskrift er med rapsolie, men det undværer jeg. Jeg hælder vand på en portion og lader den stå 10 minutter, så bliver den grød-agtig uden at bruge gas.
Følger hjulsporet videre nordover og bliver overhalet af to 6-hjulede ATV’er. De fortæller at de skal arbejde med at istandsætte rengærdet.
Efter ca. 2 timer ser jeg rengærdet i horisonten og inden længe når jeg det. Jeg har spekuleret på hvordan jeg skal komme forbi hegnet, men jeg rammer præcis der hvor de gode folk er i gang med at bygge en ny port. Jeg hilser, roser arbejdet og går igennem den ny port. Pludselig kommer deres 2 hunde halsende imod os, men ingen fare – de er bare nysgerrige og ved ikke om de skal hilse eller advare. Snart går vi nordover i Norge.
Vi går med en fantastisk udsigt mod en stor kløft ved Sieiddegorsa og Ráhpesvuopmi hvor vandet strømmer, danner søer og bliver væk i mose. Vi sætter kurs nordøst hvor landet flader ud, men møder snart klippeblokke, myr og det bliver stejlt nedad. Til sidst finder vi ned til en fin plads ved Gállojohka – perfekt.
Dagens ret er Cashew Nasi fra Adventure Food. Helt ok og for meget til at jeg kan spise op!
Milton har knoklet i det barske terræn og sover tidligt i teltet. Han tog stand og fandt rype i dag, dygtig hund. Vi har set mange rensdyr både i går og i dag. Her er mængder af myg og mitter, men jo ikke at sammenligne med hvordan det er juni/juli. Småsøer og vandløb i højlandet er tørre, så vandplanlægning kan blive vigtig – godt at jeg har vandfilter med så jeg kan rense vandet.
Onsdag 13.8, på den første elv
Sov længe og tog endda en ekstra lur, så morgenmad og kaffe. Lejren pakket ned og afsted ved 11-tiden. Kursen er næsten stik nord og ruten går gennem tæt birkekrat, så kompasset bruges flittigt. Vi rammer Heavvojohka elven mellem to små søer hvor elven udvider sig.
Jeg pumper packraften op med pumpesækken og glæder mig til at få den tunge rygsæk af skuldrene de næste timer. Men efter nogle få hundrede meter snævrer elven ind og bliver til en bæk mellem store sten og så forsvinder den i et krat. Jeg må bære forbi, så kan vi padle lidt igen, men kort efter forsvinder elven igen i krat og denne gang er der bratte klippesider på begge sider af en slugt. Efter 5 overbæringer giver jeg op og trækker op af slugten, op på højdedraget.
Jeg laver nogle stationer med pakning og packraft og springer buk mellem dem. As, mas, sved og myg. Jeg er temmelig udkørt og pludselig mærker jeg at jeg går uden pagajen! Næsten panik, men så kommer jeg i tanke om at Milton sad fast i buskadset og jeg hjalp ham fri. Dér har jeg sat pagajen tænker jeg. Jeg går tilbage langs ruten og kigger mig omkring, finder stedet og heldigvis står pagajen lige der. Det havde blevet en anden tur uden pagajen!
Vi fandt et fint lejrsted lidt nede ad elven og jeg slog hurtigt telt op. Mange myg og endnu flere mitter. Undervejs har jeg osse tabt det halve liggeunderlag som er bund i packraften og som Milton sover på. Det er bare væk og vi må klare os uden.
I dag har jeg set en kæmpe ørn, sandsynligvis kongeørn, en glente lignende rovfugl, hørt ravnene kalde og den lille lavskrige har budt velkommen i lejren.
Torsdag 14.8, lang overbæring
Overraskende hurtig morgen – afsted 09.40. Har besluttet at bære forbi hele den næste slugt. Terrænet på højdedraget er svært men alligevel mere overkommeligt end slugtens krat og klippeblokke. Jeg har tømt luften ud af packraften selvfølgelig. Beslutningen om at trække op i højden hvor der er mere fladt er osse motiveret af at jeg ikke kan få packraften igennem krat og klipper sammen med rygsækken, så jeg skal gå 3 runder ved overbæringerne. Det er ingen fornøjelse at padle når der er mere overbæring end vand.
Undervejs kommer vi forbi en enlig hytte, i dårlig stand og med en del affald og byggematerialer spredt omkring – ikke et kønt syn. Den virker lidt som et forladt projekt. Ved 13-tiden er vi tilbage ved elven hvor den er bred og fin. Pumper packraften op og afsted. Finnen er desværre knækket og halvdelen er væk. Det går nok. Vi padler ca. 3 timer og når et sted på elven hvor den bugter sig forbi en sø. Det bliver lejrpladsen og der bliver hviledag i morgen. Der er lovet dårligt vejr så det passer fint.
Resten af dagen er der solskin og jeg skyller og vrider undertøj op og hænger det til tørre. Aftensmaden bliver kartoffelmos og tørret renkød som jeg fik i gave af Marika og Lasse.
Fredag 15.8, hviledag
Regn til morgenvækning og en hviledag forude. Det klarer op og jeg ligger i teltåbningen og kigger på hvide, drivende skyer og grå lave. Solen titter frem ind i mellem og en fin brise holder myg, fluer og mitter væk. Stedet mellem elven og søen er meget fint, birk og småkrat, stenet men med mos og lav, åbent og tørt, ikke fugtigt. Om natten hørte jeg ryper kagle og Milton snuser rigtig meget på vores småture i området og tager stand flere gange, men fuglen er fløjet.
Som sædvanlig havregrynsblanding til morgenmad og kaffe. Senere på formiddagen spiser jeg lidt renkød og deler med Milton. Jeg sender sms’er til dem derhjemme vha. satellit telefonen (Garmin Inreach mini).
Om eftermiddagen bader jeg i Heavvojohka – skønt at svømme i strømmen her hvor elven er dyb og flyder roligt. Jeg tørrer bare i solen og vinden. Milton får efterset og klippet negle. De har været lidt for lange fra starten af turen, så nu er de slidt tynde og kan flække.
Der er lovet tordenvejr sidst på eftermiddagen, men nu må vi se om det bliver til noget.
Jeg fisker i søen og fanger 3 aborrer, én er for lille men de to andre bliver aftensmad. Jeg koger fiskene med en halv bouillion terning i vandet, så der bliver suppe og vand til kartoffelmosen. Efter maden en stor kop te med på en tur rundt.
Stille aften med læsning af landkort, vedvarende småregn og torden i det fjerne.
Lørdag 16.8, kold og våd
Frisk morgen, men med regn og blæst. Al pakning foregår inde i teltet og selve inderteltet pakkes ned separat fra yderteltet så det forbliver tørt. Afsted kl. 10.
Heavvojohka snor sig fint afsted og jeg får taget billeder og filmet lidt. Der kommer lidt fos, men meget nemt og lavvandet. Jeg er lidt for doven og kommer ikke altdi lige ud af packraften i tide, så den får et par bundskrab, men ikke noget alvorligt.
Efter ca. 2,5 time møder vi selve Anarjohka elven! Det har blæst og regnet en del så både Milton og jeg er meget afkølede. Lidt nede ad Anarjohka elven standser jeg derfor og slår yderteltet op så vi kan få læ og tørre. Vi er begge kolde ind til benet, så det bliver stop for i dag så vi kan få mad og varme hurtigt. Det er heldigvis et ret fint sted til en lejr.
Der går nogle timer før vi er helt varme igen. Milton ligger på min uldskjorte, med dunjakken over sig og jeg er i soveposen med det lange undertøj og tørre uldsokker på. Ved 18-tiden får Milton sin aftensmad og jeg kartoffelmos og ristet renkød. Te og chokolade.
Jeg læser i Helge Ingstad’s “Pelsjegerliv” om hans strabadser i den Canadiske vildmark og er lidt glad for at vi trods alt har det lidt lettere på denne tur.
Aftenen går med lidt fiskeri, læsning, kortlæsning og planlægning af den videre færd. Prøver at regne på dagene og ruten frem, men der er for mange usikkerheder. Der er nu 17-18 turdage tilbage, så 2 hviledage i Ivalo/Inari og 3 dage til at køre hjem. Resten af turen er i 3 dele – til Andreas Nilsen Hytte, vandre til elven Vaskojoki og så ned ad den til Inari.
Søndag 17.8, endnu vådere
Fin morgen og snart i gang på elven. Det går fint med at padle i packraften og de små fosser kan jeg for det meste ‘scoute’ fra et stille bagvand før fossen.
Først på eftermiddagen kommer den første store fos. Jeg kan ikke se hele fossen fra packraften, så jeg padler til bredden og går ned ad elven for at scoute og finde en linje igennem som jeg kan padle forsvarligt. Starten af fossen er en fin klasse 2 med tydelige manøvrer. Midt i fossen står en stor klippe som spærrer for udsynet, men jeg bedømmer forskellen på vandoverfladerne før og efter til at være ok. Den nederste del af fossen er en række stående bølger, helt overkommeligt.
Den øverste del af fossen går fint, det er faktisk en rigtig god fornemmelse af mestring i packraften. Så kommer jeg rundt om hjørnet til den store klippeblok og ser at det drop jeg bedømte som helt overkommeligt er over en meter højt og har et kraftigt tilbageløb hvor bølgerne strømmer modsat og tilbage i fossen. Der er ikke meget jeg kan gøre – der er 2 paddeltag til drop’et. Jeg satser på at kunne få fart nok på til at komme ud over tilbageløbet så jeg tager et par kraftige paddeltag. Det er ikke nok, så packraftens stævn bliver fanget i fossens tilbageløb og vi kæntrer. Milton og jeg svømmer ind til bredden hvor der er et fint bagvand, men packraften bliver hængende og tumler rundt i fossens tilbageløb. Hurtigt indser jeg at hvis packraften selv kommer løs vil den forsvinde ned ad elven, med rygsækken spændt fast på sig. Så jeg klatrer ud på klipperne ved siden af fossen for at få fat i håndtaget i stævnen eller linen. Der er akkurat for langt, så jeg tager en hurtig beslutning og hopper på skrå ud og væk fra fossens tilbageløb. Jeg får fat i håndtaget og kan trække packraften fri og kommer ind i bagvandet. Jeg må kæmpe lidt med fossens tilbageløb som trækker modsat, men det lykkes med et par gode svømmetag at komme løs.
I sikkerhed på bredden ærgrer jeg mig over at ikke have scoutet ordentligt. Det er basal viden og jeg burde have padlet over til modsat bred før fossen og gået ned og set ordentligt efter fra land på modsat bred. Heldigvis slap jeg med skrækken og en ordentlig gang buksevand.
Jeg sunder mig lidt på bredden af elven og slæber så packraft og rygsæk ned efter fossen. Her er elven bred og rolig igen, så vi kan komme tilbage på vandet. Desværre er min trofaste oilskin hat væk og dukker heller ikke op længere nede ad elven.
Resten af dagen scouter jeg meget omhyggeligt!
Én ulykke kommer sjældent alene som man siger og da jeg har slået lejr og skal hente vand ved elven, falder jeg bagover ned ad en skrænt. Der vokser en ganske pæn bule frem i baghovedet, men jeg har ikke svimmelhed, synsforstyrrelser eller balanceproblemer, som tegn på hjernerystelse. Så det er bare et gok og jeg får et lille sår og en pæn bule på størrelse med en vindrue i baghovedet.
Og så er min telefon er druknet. På trods af at den er vandtæt selv og var i en vandtæt lomme, så er den helt død. Jeg kan høre vand skvulpe rundt inden i den! Det betyder lige nu ikke det store. Al kommunikation går alligevel på satellit senderen. Det jeg må undvære er at tage billeder og så de digitale landkort (fra app’en TopoGPS).
Om aftenen tager jeg et kig på landkortet og ser mere præcist efter hvor der er fosser og hvordan højdekurverne krydser elven. Jeg kan se at der længere fremme kommer flere steder med lignende eller sværere fosser og uden mulighed for at komme væk fra elven da slugtens sider er meget stejle. Særligt Goržžifielbmá, en 3-4 km lang slugt længere nordpå, vil være helt umulig. Det betyder at jeg kan blive fanget i at hverken kunne komme frem, tilbage eller op af kløften uden at det bliver meget svært og stejlt.
Så jeg beslutter at slå en lang bue, ind over højlandet, og møde Anarjohka elven igen efter slugten. Det vil osse give mig mulighed for at se hjertet af Anarjohka nationalparken og det landskab der er så særligt her. Her hvor jeg har slået lejr er der en stejl men overkommelig ås der går mod fjeldet Deanobokvárri.
Chiligryde til aftensmad og en stor kop te. Læser ‘Pelsjegerliv’ og deler tørret rensdyrkød med Milton. Chokolade og te senere.
Der er stadig sol på modsat side af kløften her ved nitiden om aftenen, meget smukt.
Mandag 18.8, eftertænksom dag
Stille morgen og eftertænksomhed i teltet. Holder fast i beslutning om at trække op og væk fra elven og kløften og bevæge mig ind over højlandet.
Morgenmad, kaffe og en lille gåtur i området. Går lidt op ad åsen for at se hvordan landskabet er. Her er stejlt til begge sider af åsen og labyrintagtigt imellem lave birketræer og krat. Men åsen er sådan set tydelig nok og det kommer til at kunne lade sig gøre at gå op her.
Det er kolde nætter, ned mod 0 og der er rimfrost nogle morgener. Heldigvis holdt mine drybags tæt i går, så sovepose og ekstratøj var tørt efter turen i fossen. Dog var alt tøj jo vådt, så det har hængt til tørre på tørresnoren i teltets loft.
Jeg holder hviledag her og forbereder turen op ad slugten. Pakker packraften ned og lægger alt til rette til i morgen.
Jeg skriver en lille plus/minus liste i dagbogen. Det bedste fra listen er: den fantastiske natur, Milton og jeg er gode turkammerater, udstyret virker, maden er OK, jeg tilpasser turen til vores evner og vi hygger os!
Tirsdag 19.8, Ud af kløften
En kort men brutal dag med 3 timers opstigning, tungt læsset med packraft, pagaj, svømmeveste osv.
Jeg går via et par små søer for at hjælpe med at holde kursen. Som ventet gik opstigning i en labyrint af klipper og birkekrat. Flere gange kommer jeg tæt på de stejle sider af åsen, men kan bakke og finde tilbage på kursen.
Efter den helt stejle opstigning kommer et stykke med jævn stigning og med udsigt til fjeldtoppen. Det giver en fin pejling til det endelige mål – en unavngiven fjeldsø på højlandet.
Det blæser godt heropppe og jeg sætter straks tarpen op da vi kommer frem, så vi hurtigt får læ. Vi går små ture ved søen og jeg ligger under tarpen og kigger på de drivende skyer i læ for regnen. Ved 17-tiden stilner det af og jeg sætter teltet op med ekstra barduner da det stadig blæser godt. På en af turene prøver jeg at komme over sydenden af søen, men der er meget sumpet. Til gengæld er der modne multebær! I et lille vådt stykke med birketræer og små piplende vandstrømme er der multebærbuske og de små guldklumper lyser fint op i eftermiddagssolen.
Milton er vild med landskabet og vil hele tiden ud og finde rype. Jeg har ikke rigtig tiltro eller energi til at fiske i den lavvandede fjeldsø, så det bliver bare kartoffelmos til aften. Jeg har blandet 2 færdigretter (Thai red curry) direkte ned i posen med kartoffelmos, så det er lidt mere interessant og lidt mere energi. Det skal have rigeligt med kogende varmt vand og stå 15-20 minutter i gryden.
Vinden aftager i løbet af aftenen, men rusker stadig godt i teltet.
Stadig lidt øm i nakken og baghovedet så jeg tager paracetamol og ibuprofen til natten.
I morgen skal vi videre nordpå og ind over landet, det bliver spændende at opleve. Her er kæmpe udsigt ind over Anarjohka mod vest. Man kan se søer glimte og bløde rullende fjeldtoppe. Mange områder og især fjeldtoppe er træløse.
Onsdag 20.8, rundt om bjerget
Kold nat, vi frøs begge. Jeg måtte tage et redningstæppe fra førstehjælpen over os, det hjalp. Solen varmede teltet op om morgenen, så vi sov længe og indhentede lidt af nattens uro.
Rolig, men hurtig morgen og afsted nordpå. Vi har fjeldet som pejlemærke næsten hele dagen. Selve navigationen er svær da der kun er birkekrat og det ser ens ud i alle retninger. Landskabet er svært og tungt at gå i, mange sumpområder (‘myr’) og krat. Dagen bød på mere birkekrat, mere sump og en del højdemeter op/ned.
Vi gik 4 etaper i dag,hver på ca. 1 time og med 10 minutters pause imellem. På sidste etape hvor jeg begyndte at blive træt mistede jeg osse troen på navigationen. Det er egentlig meget normalt. Så tog en pause, lidt energibar og vand. Og da jeg rejste mig fra pausen så jeg den lille sø glimte mellem birketræerne – 15 minutter og så var vi der. Ved søen fik jeg hurtigt tarp’en op så vi fik læ for regnbyger og blæst. Men ind imellem osse en frisk brise og lidt solstrejf.
Til aften så vi en elgko med sin store kalv. De krydsede et myr ca. 300m nord for lejren. Vi havde vinden mod os, så de kunne ikke lugte os. Vi kunne følge dem i 10-15 minutter, men først da deres fært kom i vinden til Milton fik han rigtigt øje på dem. De kunne godt se os, men gik stille og roligt over myret i søens nordende. Da Milton først havde fået færten var han meget interesseret i dem, osse efter de var forsvundet i birkekrattet.
Lejren blev sat op og aftensmaden gjort klar. Milton ville ikke falde til ro, gik hvileløst rundt og trak på det ene ben. Jeg tænkte først han var blevet syg af noget vand han havde drukket på dagens tur, men da jeg lukkede ham ud af teltet ville han bare afsted efter elgen – så var der ikke noget galt med maven. Vi gik en tur og han fandt frisk elgelort, det var godt nok til at stille nysgerrigheden.
Te og chokolade til aften. Vinden er mildere i aften, så forhåbentlig en lidt varmere nat.
Alene på tur
Det er noget særligt at være på tur alene og især i et område uden dækning på mobilnetværket.
Det er 3 uger i en distraktionsfri zone, kun samtaler med sig selv og dagbogen som lille hjælper.
Det er både
Torsdag 21.8, videre nordpå
Kold nat, men det gik. Det hjalp at det var vindstille. Her til morgen skinner solen og der er en let brise. På søen ligger tre sortænder eller bjergænder. og senere kommer 3 hvide svaner til – kan ikke helt se hvilken art.
Vi tager en langsom morgen og nyder solen. Afsted kl. 12. mod nordøst. Efter 3 lange etaper ankommer vi til en lille sø i et fjeldpas. Egentlig meget nem navigation i dag – så længe jeg følger højdekurven rundt om bjerget skal jeg nok komme til fjeldpasset.
Det regner hele eftermiddagen og er koldt. Prøver at fiske i søen, men den er meget lavvandet og jeg fryser hurtigt om hænderne. Ser igen en elgko med sin kalv, langt østover.
Lejren sættes op på en overgang ved en lille sø nær fjeldet Ruvžavárri. Ikke noget godt sted viser det sig. Fugtigt og koldt. Aftenen går med ro i teltet og regn ude. Læser bog og kigger landkortene for ruten fremad. Senere te og chokolade, stadig med regnen trommende på teltdugen.
Vejrudsigten på satellit telefonen siger sol i morgen.
Fredag 22.8, over bjerget
Endnu en kold nat, men en frisk brise og tørt her til morgen. Der er for første gang meget kondens i teltet, hvilket skyldes valget af lejrplads i et lukket og fugtigt område. Både Milton og jeg har haft forstyrret søvn og lidt for trætte her til morgen. Af sted ved 12-tiden.
Vi pakker lejren sammen og starter turen østover op ad Ruvžavárri. Jeg lægger ruten i de åbne område og undgår områderne med sumpmark. Da vi kommer op ad fjeldet får vi en fantastisk udsigt østover. Søer, skove, bare fjeldtoppe. Der dukker enkelte høje fyrretræer op, som gør navigationen lidt lettere som pejlemærker. Jeg kan se den lille sø jeg har som mål i dag og kan tage en direkte pejling på kompasset.
Vi når den lille sø jeg har udset mig ved 16-tiden. Det viser sig at det er vanskeligt at få vand da søen er meget tilgroet med spagnum mos. Jeg prøver at lægge et par døde birkestammer ud, men de synker bare i når jeg forsøger at komme ud. Men jeg finder ud af at jeg blot kan dunke gryden ned i mos puden og så løber vandet langsomt til.
Jeg studerer kortet for ruten frem – der er 3-4 vandredage til Andreas Nilsen Hytten alt efter hvor meget jeg kan komme til at padle når jeg igen kommer på elven. Efter hytten er planen at padle ned ad Vaskojoki elven til Inari, en tur på 5-6 dage. Der ligger osse en lille by Angeli (en håndfuld huse) i området, lige på den anden side af grænsen i Finland. Det er elven Anarjohka der danner grænsen, blot går den over til at hedde Inarijoki.
Lørdag 23.8, bag om kløften
Natten var igen kold, men det gik fint. Koger vand og ligger med min varme drikkedunk i soveposen. I dag er planen at nå bagsiden af kløften ved Gorzavàrri fjeldet.
Det er en fin vandredag med lidt solstrejf, men osse småregn. Rammer lidt ved siden af i navigationen, men da jeg hører fosserne buldre i elven ved jeg hvor jeg er og kan korrigere. Jeg er nu tæt på den lange slugt som jeg skal bagom, dvs. nord om, før jeg kan gå sydpå og igen møde Anarjohka elven hvor den forhåbentlig er rolig nok til at kunne padles.
Jeg finder en meget fin lejrplads ved en lille sø bag ved Gorzavárri, lige før elven Šuojajohka, som vi skal krydse i morgen. Elven ser meget fin ud og der er et vadested med 7-8m til modsat bred i overkommelig strøm. Landskabet er vildt, med høje klippesider og store fyrretræer, blandet med birk.
Der er desværre rigtigt mange mitter på lejrpladsen, så teltet kommer hurtigt op så vi kunne være i fred uden at skulle dyppe os i myggespray. Vi bliver hilst velkommen af lavskrige, dejligt.
Jeg prøver fiskelykken i den lille sø, men forgæves. Vandet er krystalklart og jeg kan se bunden selv på det dybeste sted.
Søndag 24.8, tilbage til Anarjohka elven
Vågner tidligt, hurtigt tøj på og op. Henter vand i den lille sø og laver morgenmad.
Det går fint med at krydse elven, Milton går forrest i fin stil. Navigationen i dag er nem da vi følger den mindre elv Šuojajohka, dog går jeg lidt højere oppe i landskabet hvor der ikke er så sumpet. Vi går dog i et tungt terræn med vidjekrat og vådområder. Vi støder på et hegn som ikke er aftegnet på kortet som rengærde, men det går i den rigtige retning så vi går langs det. Da hegnet krydser elven kryber vi under og går østover. Milton tager stand flere gange i dag og vi ser 5 ryper.
Det er et meget bakket og klippefyldt landskab, med birketræer og fyrretræer.
Jeg sigter mod en sø der ligger lige ved Anarjohka elven og når frem midt på eftermiddagen. Søen er fin men meget under normal vandstand. Området er meget puklet, så lejrpladsen er det bedste kompromis og der er mange mitter igen i dag.
Milton træt i dag, sidder bare og kigger og hænger lidt med hovedet. Hans mave rumler og han står bare og står. Det går over efter et par timer, så lægger han sig i teltet. Og da jeg senere finder fiskestangen frem er humøret ok og han vil gerne med ned til søen. Jeg fanger dog intet og mister tilmed min favorit spinner.
I morgen skal jeg finde ud af om jeg skal gå til Andreas Nilsen hytten eller hvor meget af elven jeg kan padle.
Mandag 25.8, tilbage på elven
Så er der gået 14 dage! Vi følger planen meget godt. Det er en stille morgen, koldt og småregner.
Jeg pakker til vandring i dag, men starter med at gå ned til elven. Det kunne være godt at padle til hytten som en afslutning på turen i selve Anarjohka nationalpark.
Da jeg kommer til elven er den bred og rolig så jeg pakker packraften ud og pumper den op. Jeg padler i 45 min før den første fos kommer. Jeg går i land og scouter den. Der er et hjørne man skal ramme rigtigt for at komme sikkert igennem, men så er det mest stående bølger til enden af fossen. Så vi padler den og det går rigtigt fint. Resten af dagen padler vi i et fantastisk landskab med klippesider, fyrretræer og birk. dykænder og kongeørn. Resten af fosserne kan jeg scoute uden at gå i land, så det går osse hurtigt fremad.
Lidt oppe ad dagen møder Anarjohka elven grænseelven Kietsimäjoki der løber længere østpå. Herefter er der 3-4 km til hytten hvor elven flyder roligt af sted.
Jeg ser hytten midt på eftermiddagen. En fin, lille bjælkehytte ved siden af en større hytte der tilhører FeFo (Finnmarkseiendommen, regional forvalter af området). Jeg får hurtigt tændt op i brændeovnen med birkebrænde fra brændeskuret. De seneste besøgende har været så venlige og betænksomme at lægge pindebrænde og spåner klar til optænding. Snart hænger vådt tøj og grej til tørre og vi har indrettet os i hytten. Der er efterladt lidt forskelligt og jeg nyder en kop varm kakao fra bunken.
Hytten er vel 5×5 meter og har ud over brændeovn et primitivt køkken med gasblus, tre tømmersenge med madrasser og et lille bord. Og der er das lidt ovre på den anden side af FeFo hytten.
Aften i hytten går med læsning, en stor kop te, chokolade – varmt og hyggeligt.
Tirsdag 26.8, hviledag i hytten
Fik vist fyret lidt for meget i brændeovnen til aften, så svedte meget i nat og måtte op og lufte ud.
Efter morgenmad laver jeg optælling af proviant: morgenmad, energibar er helt ok men aftensmad kun ca. 6 portioner tilbage.
Dagens todo i hytten: rense og vokse støvler, sy lynlås i rygsæk, rense drikkedunk, tømme og pakke packraft, tage en lur og skrive i hyttens gæstebog.
Rygsækken syr jeg med tandtråd. Teltet og tarpen har hængt til tørre og kan pakkes ned. Ur, Garmin InReach og pandelampe lades op fra powerbank. Jeg efterlader bogen ‘Pelsjegerliv’ af Helge Ingstad i hytten med en taknemmelig hilsen og skriver osse i gæstebogen.
Jeg går ture i området og finder lidt svampe og blåbær.
Onsdag 27.8, til Finland
Afsted tidligt, det meste var allerede pakket i går aftes. Jeg fejer hytten og bærer aske ud fra brændeovnen. Laver nyt pindebrænde til de næste.
Jeg følger et hjulspor ud østover og efter et par timer kommer jeg til p-pladsen for enden af grusvejen ind i nationalparken. Landskabet er rigtigt fint, bakket og med fyrretræer og birketræer, små søer, halvåbent og med dejligt lys.
Jeg følger grusvejen nordpå. Der er ingen bro over floden her så da jeg er på højde med Angeli pumper jeg packraften op og padler over floden. Jeg får øje på en trækåte og det ser ud som om der er nogle campinghytter på en ejendom på den anden side. Jeg padler ind og går op til hovedhuset, men der er ingen hjemme. Det ligner ikke rigtig en campingplads alligevel, der er en del maskiner, biler, snescootere og traktorer der står i mere eller mindre adskildt tilstand. Mens jeg banker på kommer en varevogn ind og det er ejerens bror og niece viser det sig. Niecen ringer til ejeren og jeg får lov til at bruge en af hytterne billigt.
Det er en lille bjælkehytte med en lille elektrisk olieradiator, der gør sit bedste for at varme den op. Ejeren dukker op og vi får en lille sludder, men han har været til tandlægen og undskylder sig. Resten af aftenen går med hvile og mad. Jeg studerer kort og planlægger den sidste del af turen.
Jeg kan se at det bliver en udfordring at padle ned ad Vaskojoki da jeg ikke helt har mad nok. Jeg har nu aftensmad til 4 dage og der er mindst 6 padledage ned ad floden som snor sig mindst 120km. Efter lidt overvejelser beslutter jeg at gå de ca. 65km til Inari i stedet, det kan jeg gøre på 3 dage. Så er jeg sikker på at have mad nok til både Milton og jeg.
Torsdag 28.8, ad vejen til Inari
Beslutningen om at gå til Inari virker stadig rigtig. Hurtigt klar til afgang efter morgenmad og kaffe. Har sovet ok i den lille hytte. Afgang 0830.
Et par hundrede meter nede ad vejen kommer en affaldscontainer, så jeg kommer af med lidt af vægten i rygsækken.
Går 1 time ad gangen og holder 10 minutters pause imellem etaperne. Og en længere pause midt på dagen. Vejret er fint til at gå, overskyet og let brise.
I dag passerer jeg Koskenniska broen og dermed går vi over den første bugt af Vaskojoki. Her holder jeg en længere pause i solskin og tjekker fødderne. Taper venstre forfod og begge lilletæer, som virker anstrengte og røde.
Milton klarer det nogenlunde, men har svært ved kun at gå lige ud. Han snurrer rundt og går bag mig, så foran, så bagved igen. Jeg bliver irriteret på ham, men kan ikke finde nogen god rytme der passer os begge.
Efter 6 etaper slutter jeg, trækker ind i skoven på sydsiden af vejen, som er en del af Lemmenjoki nationalpark og slår teltet op ved en lille pludrende bæk. Det har regnet hele eftermiddagen så vi er begge godt kolde. Ind i teltet, tørt tøj og sovepose, dunjakke over Milton. Og aftensmad. Vi har gået ca. 24km.
Fint sollys på teltet, men så regn igen senere på aftenen. Laver te og spiser chokolade. Skriver til Marika om bilen kan komme tidligere til Inari.
Fredag 24.8, mere vej
Stille morgen efter kold nat, vågner 07.30. Dagen starter med fint solskin gennem skoven. Marika har svaret at bilen kan komme tidligere og skriver senere at den er der i dag kl 14. Så det passer fint med at jeg så kommer til Inari i morgen.
Sen afgang ved 11-tiden. Har ændret lidt taktik med Milton og kortet snoren ned så han kun går ved siden af mig. Han vil meget gerne op foran, men så snurrer han rundt og vikler snoren ind i sig selv og laver kludder.
Efter næsten 5 etaper bliver det lejr i en fyrretræslund et par hundrede meter væk fra vejen. Vi har gået lidt over 20km i dag. Meget fint område med en bæk i nærheden. Dog rigtigt mange irriterende fluer. De bider ikke men er meget pågående i hundredevis.
Der er en husky farm på den anden side af vejen, et par kilometer væk. Hundene hyler rigtigt meget, men Milton er rolig og sidder bare og lytter.
Lørdag 30.8, tilbage til byen
Nu sidder jeg i pub’en på Ivalo River Camping og spiser ‘Reindeer Kebab’ og drikker en pilsner. Der er fodboldkamp på storskærm, men kun 2 andre gæster.
Dagen bød på en vending med Milton. Jeg besluttede mig simpelthen for at ignorere hans uro når vi går på landevejen. Kort snor og hver passer sit. Det virkede meget bedre end alle kommandoer og teknikker.
Dagen startede med husky hylekoret og et fugtigt telt med kondens. Dog en fin morgen og afsted 09.30. Det går hurtigt når jeg går på landevejen, men i dag kom vi på asfalt og det er hårdt for fødderne. Der er flere gange i løbet af dagen hvor vi er nødt til at gå ved autoværn og det er ret ubehageligt – bilerne sænker ikke altid farten og der er ikke nok plads.
Efter to etaper kom vi til et ‘youth center’ ved Vatsokka, et stort sted med udendørs faciliteter og sportshal. Her er osse udgangspunkt for vandreruter og skispor, så en stor planche viser hele området og jeg kan se at vi kun er ca. 12 km fra Inari.
Resten af dagens tur gik fint og bilen holdt ved hotellet som aftalt. Jeg købte lidt ind i Inari. Jeg spurgte en medarbejder i supermarkedet om man kunne købe en mobiltelefon nogen steder og han mente man nok skulle til Rovaniemi, den nærmeste storby over 300km sydpå.
Så kørte jeg fra Inari til Ivalo og indkvarterede mig her på campingpladsen, fik et brusebad og har hængt grej til tørre ved bilen. Bilen er næsten pakket færdig til hjemturen.
Mandag 1.9, på besøg
I dag køber jeg ind til hjemturen og har lavet en aftale med Sari og hendes familie om at komme til kaffe. Det er dejligt at se den lille familie igen. Deres søn er nu halvandet år og en rigtig krudtugle med konstant grin på. Han er endda ok med at være lidt hos den mærkelige mand som snakker et andet sprog end mor og far. Vi sludrer et par timer og de byder på en bid brød. Så kan jeg mærke landevejen trække og tager afsted. Lidt vemodigt at tage afsked og denne gang er huset Marjarinne sat til salg så måske er det sidste gang jeg besøger dem her.
Jeg kører sydpå og når tidligt på aftenen en rigtig fin rasteplads lidt nord for Rovaniemi, hvor der er trækåter og fin sø og skov. Desværre er brændeskuret tomt og jeg må i skoven for at finde lidt træ til bålstedet i kåten. Jeg sludrer med et svensk-finsk par i en fin ældre fiat autocamper. Hyggelig aften.
Mandag 1.9, Rovaniemi, Jävre
Kører til Rovaniemi og holder ind ved indkøbscentret på broen der krydser motorvejen. Her har jeg fået anbefalet at anskaffe ny mobiltelefon. Og det første jeg ser da jeg kommer op af rulletrappen fr aparkeringskælderen er en stand hvor de sælger brugte mobiler. Den flinke ekspedient hjælper mig med at finde en ny samsung og sætte SIM-kortet i. Den virker med det samme og har i løbet af en halv time kopieret al opsætning og de første app’s ned fra ‘skyen’.
Jeg når til Jävre lidt syd for Piteå og holder på ‘ställplats’ ved marinaen. Dejlig aften med sol og fin samtale med gammel ven på den ny telefon.
Tirsdag 2.9, videre sydpå
Turen går videre sydpå. Fordi jeg har så god tid nu har jeg besluttet at holde ind de spændende steder jeg på tidligere ture har kørt forbi. Første stop er Skuleberget på Höga Kusten. Jeg bruger et par timer på at gå runden op på toppen af bjerget og ned på den anden side. Meget fin tur, stejle stier, dramatisk udsigt og tæt tåge på vej ned.
Kører videre sydpå og bruger app’en Park4Night til at finde en fredelig overnatningplads ved den lille Skärhålssjön sø 10 minutters kørsel fra motorvejen. Har aftalt at tage på udflugt med Lisa i Stockholm.
Onsdag 3.9, Udflugt i Stockholm
Det regner i stride strømme til morgen og dropper morgenbad og morgenmad ved den lille sø – bare af sted.
Har god tid så kører ind til Gävle og går tur i bydelen Söder, kigger genbrugsbutik og spiser kanelbulle på konditori. God atmosfære i byen.
Ankommer til Flatenbadet og hilser på Lisa. Tager et dyp i Flatensøen og snakker med en lokal mand. Kører hjem til Lisa og pakker til overnatning ved Ulvsjön i Tyresjö naturreservat som ligger 3-4km derfra. Det er en spændende gåtur i klippefyldt landskab med fin skov. Der er bævere i området og det ses tydeligt på mange fældede træer med tandmærker. Vi laver mad på bål og sludrer, fin aften og går til ro under tarp’en.
Torsdag 4.9, hjemad
Fin nat ved søen og hjemturen gennem naturreservatet går fint. Tilbage ved bilen tager jeg afsked med Lisa og snart er jeg tilbage på motorvejen. Jeg tager det i roligt tempo og er hjemme lidt hen på aftenen.